GeorgeBrandes_1913

159

m en s P etersen slog til Lyd for B jørnson og var dennes b eundrende V en.1 Han viste sig som en m eget lovende, begavet og hurtig anset L itteratur­ kritiker, ind til en U lykk e afbrød han s Ophold i Landet og h an s V irk som hed allerede 1867. Naar dog B jørnstjerne B jørnson i sine Breve 1865 taler om vor sam tid ige store, kunstneriske Periode, er dette overdrevent. Rom an tiken s Guld­ alder var forb i ho s os som overalt. Af det ny Slægtled var Ja cob sen og Bang endnu ikke voksne, V ilhelm T op søe viste sig som et fordom sfrit og dannet F ortæ llertalen t, m en skep tisk og uden Kraft og stærk Fan ta si. Han syn tes mærket a f den Forsagth ed , der efter Krigen i 1864 greb de fleste og desud en gjorde os utilbøjelige til fo re­ løb ig at søge Næring hos den lige sejrende F jende. Men denn e F orsagth ed og Ned stem thed viste sig at eje en and erledes inspirerende V irkning paa vore D igtere end h ele Brandes’ Fyrværkeri. Det var den, der kald te N iels Lyhn e Sk ikk elsen frem i D igtn ingen og hele Bangs og Karl Larsens P ro ­ duktion. Der randt P o esi af Nederlaget, kun ikke hos de Skribenter, der fu lgte Brandesianism ens P a ­ role. H vilke var disse? I Sp id sen de tre Brødre Cohen Brandes. 1 Se ogsaa Vilhelm Madsen: Dansk Renæssance 1912:; (p. 74), der skildrer Brandesianismens Fallit.