GeorgeBrandes_1913

160

Mest B etydn ing efter F øreren og i de senere Aar en m aask e endnu større fik Eduard Brandes. D et var særligt paa han s T ilsk ynd else , at L it­ teraturen slu tted e A lliance m ed det rad ikale Ven- streparti og derm ed gik i Slaveri ho s D em ok ra tiet og P o litik en . De tre Brødre fo rd elte R iget m ellem sig. Af Georg Brandes b eny tted es Ku lturkritiken , a f Eduard Brandes P o litik en og a f E rn st Brandes Børsen som M iddel til at naa frem til p erson lig Magt og Førerstilling. A lle tre var de natu rligvis Journalister. Eduard b lev M edstifter og M edredaktør af Brandesian - ism en s H ovedorgan, det lib era l-jød isk e D agblad »Politiken«, hvis and en R edak tør b lev den h elt a f Jøder afhængige Hørup, lig esom nu i samm e S ituation Redak tør H enrik Gawling. »Politiken« syn tes allerede til at begynde m ed at være »skre­ vet m ed e n P en , i alt F a ld m ed P enn e a f samm e Æ ske«, ud talte I. P. Ja cob sen .1 Intet Under. B ladets Udgiver og økon om isk e Leder var H erm an B ing, dets A dm inistrator E rn st Brandes, dets Aktionærer tild els Jøder og dets vigtigste M edarbejdere — foruden Eduard , der blev en frygtet L itteratur- og T eateranm elder: — Georg Brandes, E rn st Brandes, Gustav E sm ann , P eter Nansen, Marcus Rubin, Ivar Berend sen, Salom on sen , Vald. Koppel — den Stab af liberale Jøder, der selvfølg elig udgjorde den tro fa ste Del a f B randes’ Armé. 1 Brev til Edv. Brandes 10—3—85.