GeorgeBrandes_1913

162

angste for, hvad F o lk siger, overlegne ved at til­ høre Bou rgoisiet og være Ikk e-K ristn e, slagfæ r­ dige i R ep lik sk ifte, ud en San s for Æ ven tyret eller fo r V irkeligheden, kun for Velværet, An seelsen , Behaget, P engene. D isse Ind ivider virker som tomm e M ekan is­ mer, alle lige up erson lige og k ed somm elig e. Eduard B rand es’ Bøger har lid t den Skæbne ud en Und tagelse at b live glem te som gam le Avisartikler. D erfor skriver Georg Brandes selvfølg elig om sin Broder, at han , »der kom fra Studiet af ø ster­ land sk e Sprog, R elig ion og Mytologier, der aan- deligt havd e frigjort ham og givet ham (— »Dr. phil.« — ) L igegyld igh ed for de i en Udkan t a f Evropa« (— »Fædrelandet« — ) tilfæ ld ig n edar­ vede h istorisk e Fordomm e«, b lev F orfatter a f »god Kunst, m od en Kunst«, m en natu rligvis »en Mar­ tyr, der er b lev en overset og boy co ttet«.1 Godt im id lertid, at ogsaa d e n n e Martyr fo r­ stod, ligesom alle sine R acefæ ller h erh jemm e, at redde sig i det m aterielle, bedre endda end n og en ­ sinde en dan sk D igter. Godt, at det ikk e gik F i­ nan sm in isteren og den h eld ige B ø rssp eku lan t Eduard Brandes, som i han s Skuesp il »Peter og P ou l« , den ud slid te, kumm erlige Gamle, der klager over, at de andre havd e m isbrugt ham til at skaffe sig en god P lad s paa F læ sk et m idt i Solsk inn et«, saa han hented e som sin Erfaring, at Valget var »Slyngel eller Martyr«, og derfor tilraadede Ung- 1 Bd. 15, p. 198, og Bd. 3 (»Eduard Brandes«).