GeorgeBrandes_1913

167

jød isk e Periode. D e lib erale Jøder tog de høje Stillinger, eller store Indtægter. Og skøn t hvert a f de dan sk e D iscip les Værker h ilstes m ed høje B a sun stød i B rand esian ism en s sted se mægtigere P resse, saa lyk k ed es det heller ikk e dem at stam pe P o esi frem a f den sten ede Jordbund, Brandes a n ­ v iste dem . D eres poetisk e Aare fo rkalk ed e, hv is de ikk e brød m ed Partiet, og det krævede Mod at gøre dette. Sofus Schandorph begynd te som fu ldb lod s R om an tiker, m en først da Georg Brandes fik om ­ vend t ham , b lev han s Værker lovp riste i »Poli- tiken«. og han opnaaede, m en s han s levede, en stor Læ sekres. I sine R om aner sk ildred e han M odsæ tningen m ellem F ritænkeri og Ortodoksi; de fy ld tes m ed Angreb paa T eologi og M ystik, og skøn t han s sp ink le, m en hyggelig e Fo rtæ ller­ evne stadigt viste T ilbø jeligh ed til at dreje a f i det rom an tiske, fu lg te han trolig sin Mesters Op­ ford ring til at drage P o litik og V iden skab m ed over i R om anen . Naar saa Brandes i sin »Ligtale« over S chan ­ dorph kaldte ham den trofaste T ilhænger, virker det hø jk om isk , at han i samm e Aandedræ t fo rt­ sætter: »Schandorph døde, før det n y Aarhun- drede oprandt; han , der ofte har ud talt, at han ikk e vild e op leve A a rhund red sk iftet, fo rd i en Spaakvindes Ord, som gik ud derpaa, var slaaet ned i ham « .1 1 Bd. 15, p. 258.