GeorgeBrandes_1913

168

T il T id srumm ets øvrige D igtere, der endnu ikk e er h elt glem te, hører Erik Skram , som skrev en ta len tfu ld N ov elle om erotisk U ov eren sstem ­ m else i Æ gteskabet »Gertrud Colb jørnsson«, m en efter faa Aars Forfa tterv irk som h ed , lig esom A lex ­ ander K jelland i Norge gik over i prak tisk S til­ lin g og h e lt ophørte som Skribent. F a ttigdom og m ørk L ivsbetragtn ing nedbrød Lyrik eren Viggo Stuckenberg, der in stink tiv t h elst færdedes i en taaget, u leg em lig R om an tik og havd e V an sk eligh ed ved at inspireres af A teism e og P o litik , saa at han s P o esi b lev Klager over T ilvæ relsen s Strenghed. Af B randes’ øvrige ta l­ rige D iscip le hu sk es Mylius Eriksen kun som Polarforsk er. A ltsaa ogsaa han fo rlod D igtn ingen for at kaste sig ud i det p rak tiske Liv; h an hørte til de Landboer, der b lændedes af B rand es’ V el­ talenh ed , Berøm thed og tilsyn elad end e overlegne V iden. F o r selvstændige til at im poneres ret længe var Karl Gjellerup, h v is h ele nob le Aand sretning og ideelle D igtn ing brød frem efter han s Brud m ed B rand esian ism en , endvidere Alfred Ipsen og Johannes Jørgensen. Ogsaa de svigtede allerede som unge Mesteren. Ja, Johann es Jørgensen , h v is sm aa erotiske N oveller havd e gjort ham til Partiets Kælebarn, b lev først den sjæ lfulde D igter ved Overgangen til K atolicism en . H an s Kultur nu er m aa sk e den en este i Norden, der fo rud en at være nationa l er evropæ isk-dannet.