GeorgeBrandes_1913

170 Karl Gjellerups U nd sig else ind traf under han s fø rste Uden land srejse. Der fik han Ø jet op for, hvor lid et Brødrene Brandes fo rstod det F o lk , de vild e reform ere, og h an udbryder: »Derfor kan I rose Jer a f at hav e skab t en H ob en a f litterære D ilettan ter og Forfattersnobber, m en D igterne fa ar I lad e N aturen om ; — det store Tak tslag har vi ikk e lært a f Ed ers kritiske P eg ep ind e« .1 Gjellerup bebrejdede Brandes, at han direkte kæm p ede m od A skese og enhv er D rifts B eh er­ skelse. Og Partiets D igtere, — der var ta llø se, th i efter en saa lav tstille t Opskrift for Kunst kund e enhver Jou rna list kalde sig Kunstner — ka rak ­ teriserer han som »udsøgte P enn e, der aldrig prostitu ered e sig ved at sk rive »Dyd« ud en at tilfø je »fladbrystet« — som finder F isk eb lod i al K y skh ed og kun ser Idealet i G aaseøjne«.2 H verken de, der a ltid h o ld t sig uafhængige af B rand esian ism en (foruden de tidligere nævn te H enrik Pon topp idan , Karl Larsen, K. G. B rønd ­ sted, P . A. R osenb erg), eller de, der løsrev sig fra den, var sig dog h elt bevid st, at M odsæ tn in­ gen m ellem dem og B rand esian ism en langt m in ­ dre beroede paa en F o rsk el i litterær Opfattelse end paa Raceforskel. D et var jød isk Aand, der lurede paa at komm e til Magten ho s os, ikk e m erkan tilt alene, m en ku lturelt, ikk e jød isk Aand i sin hæderlige og tiltalend e Form , m en dens

1 >Vandreaaret< 1885, p. 28. 2 »Vandreaaret« 1885, p. 493.