GeorgeBrandes_1913

171

Vrængebillede: liberal Jødedom , som ogsaa alle Jøder, der vedkender sig deres Race, tager Af­ stand fra. D et hævn ede sig, at disse fri Aander lyste deres A fstam n ing i Ban; som deres P syk o log i der­ ved b lev fa lsk , deres »ny« Patriotism e forløjet, b lev og saa deres L i v s s y n mørkt, m ism od igt og had efu ld t. Det var saaledes ikke nok, at Kunsten i vor jød isk e P eriode sank ned til Drøftelse af Bagateller, Brandes syn es at have fund et en sær­ lig ond skab sfu ld Glæde i at nedbryde hos alle T roen paa L iv slykk e som uforenelig m ed V irke­ ligh ed ssan s og den tilstræbte Aandsoverlegenhed og Illu sion slø sh ed . Af Brandesianerne hævdedes det bitre og nøgne som den absolutte Sandhed, og dette L iv ssyn var det saam eget desto vanskeligere fo r D an sk ern e at tilegne sig, som de ikke ejede det Surrogat for L ivsglæde, R eform jøden besidder i sin a lt behersk end e Ærgerrighed i det materielle. Oprindeligt ind saa ogsaa Georg Brandes, at ing en kan b live varig Fører for et F olk uden Tro paa et F rem sk rid t idetm indste i dette Liv, og han docerede derfor den Bentham ske Lykkemoral, an tog sig D em okratiets Sag og indbildte sine T il­ hængere Troen paa et Kulturfremskridt, der til- sid st havd e alm ind elig Lykke som Maal. Senere, da D em ok ra tiets Støtte var ham sikret, skjulte han ikk e længer sit eget L ivssyn. Oftere og oftere taler han nu, lig esom Broderen Eduard, om T il­ væ relsen som »en ubortdisputabel E lendighed«,