GeorgeBrandes_1913

175

Georg Brandes, der kalder L ystsp illet »en T id s­ k om ed ie af Rang, af sand, litterær Værdi«. Al d enn e Ros er ventelig. Ikke at staa sig godt m ed de liberale Jøder vilde for enhver F or­ fa tter i denn e P eriode været en økonom isk Ruin og fo r han s Værk et Martyrium. Skønt Tiden allerede har fejet h in D igtning bort, derimod gjort til E k s. Bangs berøm t, saa at det skulde synes, Georg Brandes m ed Aarene maatte blive spagere i sin Vurdering a f D iscip lenes Fabrikater, drister h an sig selvfølg elig til i 1901 i et Tilbageblik over den dan sk e L itteratur under hans Ægide at udtale som en uom tv istelig Kendelse den frækkeste U sandh ed . Det hedder: »Hvad m an kan rose Bevægelsen for, er dens ren lige F o rho ld til Kirkelæren, dens aandsfri F or­ h o ld til Sædvanesædeligheden og noget sam vit­ tigh ed sfu ld t i dens hele kunstneriske Holdning. D et lyk k ed es den kunstnerisk at bringe Danmark frem i H øjd e m ed det øvrige Evropa og nu og da paa et andet P unk t at naa lidt forud for enkelte L and e«.1 A f en eller anden Grund er Brandes paa dette T id spunk t ængstelig for at støde Kirke og Sæde­ ligh ed , sid en han her frem stiller Brandesianismen saa forson lig, og det hedder fra samme Tid for en en este Gang, at vi er »et højtbegavet Folk«,2 h v ilk et h eller ikk e turde være træffende sagt, thi

1 Bd. 15, p . 197. 2 Bd. 15, p . 66.