GeorgeBrandes_1913

15 rer, at der hv erk en mere gives arisk Race eller gallisk Aand eller jød isk Aand. Brandes tilføjer: »I F a ld M ennesk ene knnd e tænke, m aatte dette evige Vrøvl om A fstam n ing høre op« .1 D enn e u tilta lend e og um u lige B estræbelse for at skju le sin e Spor, og — hvad Brandes selv b e ­ brejder H enrik Hertz — dette F o rsøg paa at bringe sin H erkom st i G lemme, som et partie h on teu se,2 viser han altid selv, saasnart nogen fordrister sig til at b estemm e h a n s Væ sen som jød isk , og det endda B randes, hvo r han vil fo r ­ klare en Ind iv idua litets eller et F o lk s Karakter, natu rligvis gør dette genn em Racen , det tilhører. H an taler om en germ ansk , en fran sk , endog 0111 en dan sk Op fattelse af A ntik en,3 v il derim od ab ­ solu t bestride, at han s egen Op fattelse af den er jød isk . Han b estemm er O ehlen sch lågers A laddin og H. G. Andersens Barn ligh ed som afgjort ger­ m ansk gotisk , sid stnæ vn tes Lune som nord isk d a n s k ;4 han fa stslaa r Moliéres F ru en timm er- sko len som typ isk fran sk i Aand, Karakter og A n læ g 5 og fordyb er sig i F o rsk ellen m ellem k e l­ tisk og engelsk Aand.6 Ja, han endog betoner, at den ringeste D raabe fremm ed B lod giver en 1 Levned III., p. 39 >Zionismen<, Politiken 12—12—1905. 2 Kritiker og Portrætter 1870, p. 397. 3 Emigrantliteraturen 1872, p. 183. * Kritiker og Portræter, p. 392 og p. 395. B Æstetiske Studier 1868. 6 Bd. 11, p. 315—16.