GeorgeBrandes_1913

180

han ligner sig m ed Fau st, skøn t F au st netop var led ved Boglærdom og søgte E n som h ed en og S elv ­ fo rdyb elsen , m en s Brandes a ltid kun har tæret paa andres V iden og dels har læ st sig genn em L ivet, dels ly ttet sig genn em Selskab eligh ed . Ved begge d isse Maader at leve paa slipper han b e ­ kv em t for at tænke og faar A n ledn ing til at ræ ­ sonnere. H an lign er heri P ro fessor H arald HøfF- ding, om hv em han træ ffende har sagt, at næ sten a lle Spørgsm aal bæres ham i Møde ud fra B øger­ nes Verden, ikk e ud fra L ivets V irkelighed .1 Brandes op ly ser os om sin um aad elig om fa t­ tende M ed lidenhed m ed M enneskene, der førte til, at h ele han s Sjæ leliv »en T id lan g løb ud i S elv ­ fornægtelse, Ydm yghed og A skese«.2 Han fik og- saa, siger han , tid ligt et »for dyb t Ind tryk af græsk Kosm ostro og Goethes L evevisdom til at kunn e gaa op i Hævngerrighed eller S trid sly st.3 F aren herfor har altsaa været forhaanden . Mær­ keligt, at d isse Ind tryk besjæ lede ham sam tid igt m ed, han skrev »Reaktionen i Frankrig«, den Bog, han selv har ka ld t sin m est po lem isk e af a lle sine Skrifter. V i b liver dog endnu m ere h u ­ m oristisk stem te ved at erfare, at Brandes, der h ele sit L iv igenn em ufortrøden t og paa den tæ n ­ k eligst sjofle Maade har tilsm ud set sin e levend e og døde Modstandere (P loug, Goldschm idt, Mol-

1 Tilskueren Jan. 1890. 2 Levned I, p. 117—118. 3 Levned II, p. 143.