GeorgeBrandes_1913

181

bech, Top søe, Rud. Schm idt, Paludan o. s. v. o. s. v.) ved at gøre deres P e r s o n latterlig gennem Vitser, erklærer: »Var der noget paa Jorden, som ikk e sy sselsa tte m ig, saa var det m ine fromme, gudhengivn e, danske Hadere. De eksisterede sim ­ p elth en ikk e for m ig; jeg skænkede dem aldrig en Tanke«. Kun de mange uden landske Kriti­ kere, der har reduceret hans Værkers Værdi til ingen ting, har han listigt tiet om , for at her­ h jemm e alene de Skrig skulde høres, der rejstes m od ham fra Danskerne. Og hvor tamme har d isse Angreb ikke været! Alligevel klager han: »Var det ikk e m ine kære Landsmænd, saa kunde jeg endda naa frem«. D et var netop f o r d i vi ikke var hans Landsmænd , at han naaede frem , tog mod al tænkelig V irak og illustrerede hermed sine Ord fra en and en Lejlighed, at »de, der faar den største Ind flyd else i et Land, oftest er af fremm ed Op­ rind else og i Kraft af denne lettere slaar igen ­ nem «. Særlig gælder det om Jøderne, at de ved deres Samm enhold Verden over puffer hinanden frem , og om Danskerne, at vi, som et lille Folk , et ret m od lø st F o lk og et F olk uden L idenskaber, finder det bekvem t, naar en energisk Udlænding vil regulere saavel vor Kultur som vort Liv. Un­ derligt, at denne Udlænding ikke er mere berømt, end han er, naar m an betænker, han satte sig som Maal at b live berøm t og fra ganske ung af ganske ugenert har op søgt og indyndet sig hos næsten