GeorgeBrandes_1913

186

resp ek tfu ld m od den store Mand, hv is Aand var Sol for en svund en Generation. Men m od Georg Brandes, en lille Aand, der ku n vild e sit eget, og hvis lig esaa skrivende som ufrugtbare Væ sen kun har spredt U frugtbarhed om sig, vend er den n y T id sig foragtelig og betragter m ed lid end e de en fold ige b land t D an skerne, der saa længe lod sig im ponere a f h am og lod deres Hjærne in d ­ stille i den R etn ing, han fordrede det. Frigørelsen fra B rand esian ism en indtræder, hvor v i b liver os vor N o rd iskh ed bevid st. Den P eriode turde m aask e nu være forb i, da v i sank saa lavt, at vi blev, som kun de allerjævneste N a ­ turer altid er det, b lotted e fo r N a tion a lfø lelse som for Id ealitet og R eligion , b efindende sig v el ved Brød og Lege og ved en god P o rtion Overtro. D an skerne begynder igen at faa Sjæl. D et er dog især ud en for H oved stad en , at den na tiona le B e­ vid sthed vaagner. D et er ogsaa fra P rov ind sen , at vore bed ste og m est dan ske D igtere udgaar, — D igtere, der har fang et det dan ske Sind i dets Op­ rind eligh ed og gengivet det raadende i vor Karak­ ter: R acein stink tern e, som d isse stavn sbundn e behersker Landboen s Sjæl m ed m y steriø s Stæ ­ dighed. E n Bevægelse er desuden fremm e, der har F ø lin g m ed de na tiona le og religiøse Strømm e den ku ltiverede Verden over. S indene syn es at aabne sig vid t og takn emm elig t og fo rv en tn in g s