GeorgeBrandes_1913

16

Karakter sit Særpræg. Saaledes hedd er det om T h eoph ile Gautier: »For at fu ld stæ nd iggøre de Træk i han s A fstam ning, der syn es b etegnende for han s Væsen, er den T ilfø jelse nødvend ig, at der u tviv lsom t var østerland sk B lod i han s Slægt. D ette er højst in teressan t, ford i det — gan ske som N egerafstam n ingen op ly ser m eget a f V o ld som ­ h eden og Kraften ho s Alex. D um a s og P u sjk in — paa en fy sio lo g isk Maade fork larer det orien ta lsk e Præg ho s Gautier.1 Her syn es da Brandes at erkende, hvad han fornægter, naar det gælder ham selv: at det ikk e er Sproget, ikk e R eligion eller A teism e, m en alene B l o d e t , der bestemm er et Væ sens Særpræg — og at ikk e det største Geni kan gøre det K rum spring at løsrive sig fra sin A fstam ning, selv om det a f­ lægger enhver Tro, antager et n y t Sprog og b liver Borger ib land t et fremm ed F o lk . Kun det u d v en ­ dige, det ligegyldige kan tilegn es. Race og N ation bryder igennem , allerm est ho s Geniet; det er netop en Aabenbaring, et U dtryk for, hvad der ligger latent i h ele Fo lk et. I saa høj Grad er det Brandes om at gøre, at Racebegreberne — saasnart h a n s e l v ska l b e ­ stemm es som Jøde — løb er sur for os, at han stundom betoner, at Jøderne b lo t er en R eligion, ikke nogen Race,2 stundom finder paa at v ille gøre os D anskere baade til T ysk ere og Jøder.

1 Bd. 6, p. 255. 2 Bd. 18, p. 409.