GeorgeBrandes_1913

17 Han erklærer: »Et uh y re Antal B orgerfam ilier i K jøb enhavn er ty sk e; H a lvd elen a f N avn en e er ty sk e, Landets R eligion er ty sk , fo rsaav id t den ikk e er jød isk ; K ongehu set er ty sk , Adelen for en stor D el ty sk« , endvidere: »altid har jeg s til­ let m ig i afgjort Oppo sition til det jød isk e m ed alle dets Aflæggere, L u teran ism en b land t andet. D et hele Land er gennem trængt a f jød isk Kultur, æ ldgamm elt jød isk Barbari. Alt h er er jød isk ind til Bøndernes Navne — m en fø rst og sid st jød isk Religion: — F o lk ets F ester er jød isk e — ogsaa T eolog ien og M oralen«.1 D an sk kan, efter d enn e D efin ition , van sk elig t hav e noget bestem t Aandspræg. Om sin egen In ­ dividualitet bekender Brandes im id lertid: »Er der noget, jeg i dyb este F o rstand i k k e er, saa er det Jøde. Der var en T id, hvor jeg nog et nær var det en este M enneske her i Landet, som ikk e var Jøde«.2 Brandes beretter rigtignok and etsted s, at han grublede over ty sk og rom an sk Aand, efter at han havd e »lært Norden at kend e«, og efter at han havde m od taget »dybe Indtryk« af »slavisk F o lk eaand i dens E jend omm eligh ed som p o lsk « .3 Her karak teriseres alle D ødelige af Brandes gennem deres Races E jendomm eligh ed er, kun 1 Levned III, p. 38—39. ? Bd. 18, p. 439. 3 Levned II, p. 38 og III, p. 163. 3C. Simonsen: Georg Brandes. 2