GeorgeBrandes_1913

19 nord isk E jendomm eligh ed ved sit Væsen« 1 og paastaar desuden, at han i Italien efter sit U d ­ seende op fattes som Skandinav. E t ganske overfladisk Kendskab til Brandes vil dog være tilstrækkelig til at ud tale m ed Bjørn- stjerne B jørnson, at han h elt m angler dan sk B e­ vid sthed! Var Brandes nogen sinde drømm ende, flegm atisk, brav, besk ed en, sindig eller barnlig? E lsk ed e han nogen sind e det dan ske Bondeland eller Naturen som hed en? Har han nogen sinde i sin Om tale a f D an skerne givet Udtryk fo r Øm ­ hed eller blot Sym pati? E ller var han from? — Ikk e nødvend igvis i kristelig Forstand , m en som en H ellener var det, som en Germaner er det, der kender Æ refrygt for en dybere og større V irke­ ligh ed end den tilsyn elad end e? Her v il Brandes indvende: Mit Fød eland er Danm ark , m it H jem land H ellas, m en som Aand er jeg fri; d e n er evropæ isk, ko sm opo litisk ; m in Tanke og hele m it L iv har været en Kamp for Tanken s Frihed! En m islykk et Kamp i saa Fald . — Dog nej! Slet ingen Kamp, b lo t en sindssvag Frase. Th i Brandes ved, han ikk e b lot ikk e er dansk, ikk e germ ansk, ikk e af b landet Race heller og — m ind st af alt en i Lu ften frit svævende Aand; han ved, at han er Orientaler, at han er R eform ­ jøde. 1 Levned, I, p. 409. 2 *