GeorgeBrandes_1913

21 trædende Stand sn ing a f U dv ik ling en . L ig esom de jød isk e Forfattere h erh jemm e fø r h am — H enrik Hertz og Meir Aron Goldschm id t — v iste h an sig i Skolen i endnu højere Grad end noget dan sk Talen t og noget nord isk Geni som en fortrin lig D iscip el, en udpræget D uk senatu r. Der var over Brandes in tetsom h elst fan ta stisk eller verd en s- fjærnt; der slum red e ikk e i ham nog en In d iv i­ dualitet, der vild e bane sig Vej paa B ek o stn in g af Skolelæ rdomm en . Med h ele sin R aces hu rtige Op fattelsesevne tilegn ed e han sig som i Leg alle Kundskaber og tog sin e E k sam in er m ed U dmæ r­ kelse. I sek stenaars-A ld eren var Sk olegangen h am en Fo rtv iv lelse, m en kun ford i han ikk e fik U nd er­ v isn ing nok . Han var fæ rd ig m ed det H ele, og ved Selv fordyb else kund e denn e b lo t p rak tisk e og udvend ige Begavelse aldrig, hv erk en dengang eller siden, h en te nogen Næring. H an var da ligestrak s den, h an vedb lev at være: Skolebegavelsen , det ly se H oved , h v em Kri­ stendomm en »tidlig grundigt a fsk ræ kk ed e som Sagnhistorie« og »hvem M ystik var »Rester af O ldtidsbarbari«,1 en Natur, snu sfo rnu ftig , længe ganske uerotisk , derpaa i sit F o rh o ld til K vinden fu ld stændig orien talsk , om end han s O m t a l e a f Kvinden k logeligt lyd er resp ek tfu ld ; end elig en In telligens, der ikk e var b etyd eligere, end at den straks var ind ly send e fo r enhver, for Lærere Levned I, p. 57.