GeorgeBrandes_1913

27 K u n s t o p f a t t e l s e ved at kræve, at L itte­ raturen ska l underkastes V iljen og gøres social, politisk , aktu el. I c. 1890 fo rvand led es K o sm o ­ po liten og D em ok ra ten til dan sk P atriot og T il­ hænger a f N ietzsch es a ristok ra tisk e O verm enn e­ sketeori, der hævder de E nk eltes, de Stærkes, de F o rn emm es H errem oral. Nu har om sid er han s B e ­ rømm else A fstivere i alle Lejre. Brandes begynd te frem d eles som æ stetisk Kritiker for, saasnart han havd e sikret sig P ub likum , at opka ste sig til so cia l Fører fo r et F ritænk erparti og at fordreje R o ­ m an tik og N aturalism e fra at være b lo t litterære Metoder til liberal jød isk Moral og »F risind «. B ran ­ des opkastede sig til D ik tator i Sp id sen for en K like, hv is øvrige væ sentlige Ledere var lib era l-jød isk e Journalister, der a lle som han ikk e b edøm te e t­ hvert n y t litterært Værk efter dettes kun stn erisk e Værdi, m en efter dets F orfatters S tilling til Partiet. Kun i sin B ekæm pelse a f R elig ion en og i sit In stink ts Had til dan sk Aand er Brandes fo rb le- ven stabil og herved, som ved sin vidunderlige, m ek an isk e A fpasn ingsevn e, der snor sig til alting og indretter sig efter alting, viser han sig som Jøde eller rettere som den fra fa ldn e Jøde. Og ogsaa deri er han sig selv tro, at han s beregnende N a ­ tur uvægerlig tillægger de Forfattere og Kritikere, der svigter ham , eller angriber ham — idet de genn em sku er han s Væ sens H u lh ed — som B evæ g ­ grunde: lav B eregning (om Holger D ra chm ann ),