GeorgeBrandes_1913

28 Leflen m ed P ub lik um eller M agthaverne (om Joh. Jø rg en sen ), Ønsket om at komm e paa F in a n s­ lov en (om Karl G jellerup) eller H aab et om en P ro fessorstillin g (om Dr. N issen ).1 E t Middel til at naa frem var endv id ere for Brandes det indb ild te Martyrium . Han , hv is L iv s­ vej b lev lettere end nog en sind e et T a len ts, — th i Geniets var næ sten altid U fo rstaaeth ed , E n som h ed og U nd ertrykk else — er aldrig ophø rt m ed at k lynk e, ret som skete der ham en b estand ig Uret. L igesom han indgiver Lord B eacon sfield en J am ­ ren ved at være Jøde, som v i ikk e find er ho s denne, saaled es lyder, fra h an s fø rste Optræden, da han s Forelæ sn inger ind led ed es og slu tted es under øredøvende B ifald , og lige ind til nu, Skriget over, at ikke alle ud en U nd tagelse, straks og for a ltid hyld ed e ham som den u fejlbare. Ved sin e Klager opnaaede h an im id lertid at drive sin e naive T ilhængere til Ovationer. Mar­ tyriet ku lm in ered e, da den 28aarige Dr. ph il. ikk e fik den øn sk ed e Ansæ ttelse som P ro fesso r i Æ ste­ tik ved Universitetet, dengang d enn e S tilling b lev ledig. Ikk e ford i han var Ateist; det var før ham h erh jemm e b land t andre han s Lærer, P ro fessor B røchn er — endnu m indre laa A n tisem itism e til 1 Drachmann: »En Replik« Dagbladet 1 1—12—1883. — Gjellerup: Vandreaaret 1885, p. 562. — Brandes’ Lev­ ned III, p. 71.