GeorgeBrandes_1913

29 Grund; han s Race erind red es D an sk ern e kun om , naar de, og fø rst senere h en , b estem te ham som en Natur, væ sen sfo rsk ellig fra deres egen , og til de dygtigste Universitetslæ rere talte a ltid J ø ­ derne; — a ltsaa dette M artyrium kund e Brandes ikk e beraabe sig paa, — m en fo rd i m an allerede dengang ikk e anerkend te ham fo r V id en sk ab s­ mand . — T id en har i ov erra sk end e Grad retfær- diggjort h in Opfattelse. Ford i Brandes sid en h en lig esaa forgæ ves søgte at b live P ro fessor i Christiania, W ien og m ellem Skand inaver i Am erika, op fatter h an alle p r o fes­ sion elle V iden skab smæ nd som P edan ter. H an var jo selv i den Grad æng stelig fo r P e ­ danteri — der vel næ rm est kan defineres som a lt­ fo r grundig F ordyb else i Sm aating og m ang lend e Overblik over det væ sentlige: de store L in jer — at han hellere ned lod sig til at bibringe Læ serne In d ­ trykk et af, at de læ ste h a m , hvor han b lo t c i­ terede a n d r e Forfatteres Skildringer a f D igter­ værker, han atter selv ikk e kend te noget til. U d elukk elsen fra U n iv ersitetet var Martyriet, han klagede over at have tilfæ lles m ed de største Aander. D isse hører sjæ ld en t h jemm e dér, ud- gaar endnu sjæ ldnere derfra. Kant, K ierkegaard, Schopenhau er, N ietzsch e b lev sen est anerkend te i Fagmænden es Kres. F o rsk ellen er kun , at Brandes i Stedet fo r at være revolterende Tænker, altid kun som N om ad en har elsk et U dbyttersystem et, aldrig har skab t noget. Hvad