GeorgeBrandes_1913

31

han , »hvorledes en Mand, der i et og alt er en F jende a f de b estaa end e Sam fu nd sfo rho ld og gør deres A fska ffelse til sit Maal, kan attraa en S tats­ an sæ ttelse, eller foren e det m ed sin Sam vittigh ed at m odtage den«.1 D et er dog ind ly sen d e at for Brandes kund e in tet være behageligere end at faa netop de v id en ­ skab elige D om stole til at sank tion ere h an s Jou r­ na listik som V iden skab. — F ø rst tred ive Aar se ­ nere skete dette (1902). Saasnart det D em ok ra ti, han og han s Broder havd e støttet, kom til Magten, b lev Brandes P ro fessor ud en F orp ligtelse til at docere. L igesaalid t som Brandes nog en sind e døm tes til litterær Tavshed, eller b lev overset, eller k end te til m ateriel Nød og Fo rlad th ed — fik h an længe Lov til at fø le sig en Sm u le m isk end t. D a han m en te, han ikk e tjen te tilstrækkeligt i Kjøben- havn , bosatte han sig 1877 i B erlin fo r fem Aar,. Septbr.-Oktbr. 1893 og Novbr.-Decbr. 1894. Prof. M. Ber- nays om Brandes’ Brug af Taine: Schriften zur Kritik IV 1899. Prof. Henr. Schiick om Brandes’ Forfalsk ning af Tegnér, Stockholms Dagblad 30.-12.-1900 og Gus t af Lj ung gren om samme Emne i »G. Brandes’" Tegnér«. Haral d Nielsens »Usurpatoren« i »Ugens Tilskuer« 23.-2.-1912 er den skarpeste historiske Be­ handling af Brandes. Andre Beviser for Brandes’ For­ falskninger findes i Al fred lp sens »Georg Brandes« 3. Bind, Kap.: Forhold til Kilder, og Sig. Muller »Ugens Tilskuer« 9.-2.-12. 1 Lærefriheden og Demokratiet 1880, p. 11.