GeorgeBrandes_1913

33

A lligevel naaed e han , ved at opsøge næ sten alle Evropas B erøm thed er og skrive om dem , og ved sin e Racefæ llers befordrend e R eclam e fo r ham herhjemm e saav el som i B erlin s og W ien s lib era l­ jød iske Kredse, end elig ved tild els selv at over­ sætte sin e B øger til Verdenssprogene — en vis B erømm else, den B erømm else, som er en Sk in ­ garanti fo r Storhed, som ophører, naar dens Ind e­ haver dør, og som ofte i endnu højere Grad er b le­ ven andre sm aa Ta len ter til Del. Udad til og p erson lig t opnaaede Brandes im id ­ lertid alle de Hæ d ersbevisninger, som aldrig til­ kendtes nogen dan sk Kunstner eller Litterat. Sam tidigt han m ed M artyrm ine udtalte, at han »var b leven u d p e g e t som Fører i D anm ark«1 lod han sig a f sin e Ild tilb edere hy ld e som T idens Messias — som Gud;2 ligesom han selv gærne tillagde sig de k ristelig e T itu laturer: »St. Georg«, »Sk y tsh elg en«, »H elligaand sridd er«. Som den en este i Landet m od tog han gennem F olkets Repræ sentanter en høj, liv sva rig P en sion i Hædersgave og a f K ongen K omm andørkorset og Fortjen stm edaljen — T ron en s og A lterets S ym ­ boler. Al Ting tager Autoritetshaderen m ed a f Sam ­ fund shyldest, saavel den rad ikale og den k o n ­ servative Presses Lovord som F akk eltog fra Socialdemokratiet og Bou rgeoisiet. Han skju ler 1 Bd. 15, p. 430. (Tale i Samfundet 1896). 2 Studenterbladets Brandesnummer November 1896. K. Sim onsen: Georg Brandes. 3