GeorgeBrandes_1913

37 altid in stink tiv t har fulgt; kun ikk e de liberale Jøder, som tog sig den til Indtægt — og bland t dem m ind st a f alle Georg Brandes. D en fri T anke var: 1: F rihed for Kirke og enhver F orm a f Religion. — Georg Brandes b e­ kender: »Jeg kæmpede som den første D ansker aaben t og b evid st fo r den fri Tanke, ikk e b lo t m od Teologien , m en m od al saakald t aabenbaret R eligion. Jeg betragtede Troen, der ansaas for M enneskets ypp erste K lenodie, som en skadelig, n edb rydende, u lykk eb ring end e Magt«.1 Broderen Edvard comm en tered e m ed en H y ld est til »den stolte Gudløsheds Ide, den rene Irreligiøsitet, den a lle Forb eho ld bo rtsky end e A teism e«.2 D en fri Tanke var: 2: N edbrydn ing a f alle Autoritetsprinciper — fo rud en de religiøse: — Stat, Nation, Æ gteskab. »En Dødsfare for Aandslivet«, skriver Georg Brandes, »er Vedhængen ved det overleverede«,3 og »Autoritetsprincipet er det m est fornedrende og fordumm ende, det sletteste, det m est nedvær­ digende a f alle P rinciper«.4 De fø rste tre B ind »Hovedstrømninger« er da ogsaa et eneste fana tisk F orsøg paa at under­ grave enhver T illid til Autoriteter og Autoritets­ principer, især de nationale. 1 Levned II, p. 88. s Edv. Brandes: Breve fra J. P. Jacobsen 1899. Fortale. 3 Bd. 15, p. 422. 4 Reaktionen i Frankrig 1874, p. 120—21.