GeorgeBrandes_1913

38 O rientaleren røber sig i Latterliggørelsen a f og Angrebet paa det nord isk e H jem , F am ilieliv et og Æ gteskabet, der ka ld es na tiona le F o rdomm e,1 og op im od d isse stilles store Aanders fri, ero tisk e F o rho ld , dog k u n , hvor Kunstnerne ikk e er Kristne eller af Brandes fo rvand les til »fri« A an ­ der, saaled es Mme de Stael, Goethe, Sch iller o. s. v.; saasnart derim od D igterne er po sitiv Kristne, op fa ttes deres fri F orb ind elser som B eviser paa F o rv ild e lse. Æ gteskab et angribes som forn edrend e og a f­ hængigt for K vind en .2 »At berøve Æ gteskabet dets løjede G lans«, hedd er det, »var H en sigten m ed m in Artikel om Lu th er«.3 Og til N ietzsch e skriver han: »Sie sp rech en einm a l m it einer g e­ w issen Andacht von der E h e — W arum n ich t einm a l darüber die vo lle W ah rh eit sagen? Ich b in der Ansicht, dasz die E h e-In stitu tion m eh r E len d no ch über die M en schen bringt als die K irche gebracht ha t — die E h e tödtet die In d i­ v idualität, lähm t die F reih eit, ist ein verkörpertes P a radoxon« .4 K ilden, hvorfra Brandes som alle a teistisk e Jøder hen ted e d isse An skuelser om M enneskene, 1 Emigrantlitteraturen 1872, p. 149—151, 199—201. 2 Emigrantlitteraturen 1872, p. 118—19, se desuden Indl. til Brandes’ Oversættelse af Stuart Mill. 1885. 3 Bd. 3, p. 122. 4 Nietzsches gesammelte Briefe III, Bd. 1, p. 290 (Brev af 7. Marts 1888).