GeorgeBrandes_1913

40

fu ldby rd ed e T y sk land s po litisk e B estræbelser igenn em Aarhundredet. B ism a rck s P o litik — Re- v o lu tion saand en s ab so lu te M odsæ tning — havd e sejret. E nh ed en , N a tiona litetsid een , Sam fu nd s­ ordenen , Ind sæ ttelsen a f Autoriteter paa alle Om - raader. D e n U d v i k l i n g , d e r v a r f o r e g a a e t u d e i E v r o p a s a m t i d i g t m e d , a t B r a n ­ d e s h o l d t s i n e F o r e l æ s n i n g e r , u d ­ t r y k t e a l t s a a a k k u r a t d e t m o d s a t t e a f d e A n s k u e l s e r , h a n i D a n m a r k g j o r d e s i g t i l T a l s m a n d f o r s o m d e n y e s t e . Brandes fo rk ynd te som ny t, hvad der forlæ ngst var foræ ldet. Saa lid et lyd hø r overfor V irkelighed en viste han sig! »Vi var paany bagefter, uh jæ lp elig bagefter«, skriver Harald N ielsen . »Vi fik i 1871 R ev o lu ­ tion en serveret m ed frisk G ym nasiastbegejstring, som om ikk e h ele det Aarhundrede, der var fu lg t efter, — i T ank e og i H and ling lige ind til det ty sk e R iges D ann else havd e været et stadigt Kor­ rek tiv til den«.1 D et er dog forstaaeligt, at Brandes kørte frem m ed R evo lu tion en s Teorier, fiksede op til m o ­ derne Ideer, R evo lu tion stid en s F rih ed smæ nd k o ­ ketterede jo et Ø jeblik m ed V erd en sborgerfølel­ sen. R igtignok m ed sørgeligt Resultat. T h i ene de liberale Jøder kund e til en vis Grad bevare R evo lu tion en s ko sm opo litisk e F ø lelse. Selv om de 1 »Usurpatoren«. Ugens Tilskuer 23—2—12.