GeorgeBrandes_1913

41

natu rligvis indbyrd es ho ld t samm en , kn y tted e til h in and en ved B lodets Baand, og in stink tiv t fø lte sig som det udvalgte F o lk — som Jøder, — saa lev ed e de i fremm ede Lande, m ellem fremm ede F o lk , der bek end te en fremm ed R eligion og endog talte et andet Sprog end det, Jøderne for S tørste­ d elen endnu ud tryk te sig i. D eres L ib eralism e var da en Selvfølge. Naar til Ek s. den ty sk e Jøde angreb ty sk P a triotism e, P ro testan tism e, M ilitarism e og alle germ anske Trad itioner, hand led e han ud fra en nedarvet L igegyld igh ed eller Antipati for d isse Fænom en er. Ikke b lo t dragen a f den økon om isk e Fordel, m en tillige a f Sym pati, slog han sig ned i Storbyerne. Her, hvor de fo rsk ellige F o lk esla g m ød tes og b la n ­ dedes samm en, befand t han sig bedst, h er var Lu ften en Sm u le in ternational. De ateistisk e Jøder dukker fø rste Gang frem som L ib eralism en s Apostle i T y sk land m ellem c. 1825— 60 og hedd er der Lasalle, Karl Marx, Leib- kn ech t, Heine, Herwegh, Auerbach, Moritz Hart- m ann , Borne, H enriette Herz, D orothea M endels- sohn , Rakel Levin. De staar i 1848 i Sp idsen for Oprøret m od Overleveringen; de anfører So cia l­ ism en . F ød te som de er ud en for de Sam fund , de lever i, eller efter B randes’ D efin ition »fødte paa et F risted ud en for Sam fund et«,1 udgør de altid Opposition en m od K on servatism e og N a tion a l­ ism e og slu tter sig i B egynd elsen til de B esidd el­ 1 Bd. 6, p. 577.