GeorgeBrandes_1913

46

Brud m ed Slægt, Race og Stamm e; en d sk øn t vore In stink ter saavel som vore Tanker, — vor V ilje, saavel som vor Kunst, kun ud fo ld er sig i T ilk n y t­ n ing til Fortiden . A f den suger vi Næring, paa den bygges hvert F rem skrid t. Brandes saa i den Grad bort fra V irkelighed en og K end sgerningerne, at i det Ø jeblik, h a n er­ klærede som en Selv fø lg e, »at K ristendomm en s T id var døm t og ved at være forb i«, »og at a lle ­ rede de rom an sk e F o lk gjorde Springet ud en Overgang fra K atolicism e til H um an ism e« ,1 og at A u toritetsp rincipet nu »faldt, for aldrig at rejse sig m ere«,2 — b lev dette Princip saa stærkt som aldrig tilforn , og a f de faa a teistisk e D igtere var de fran sk e bland t de første, der gik over til Ka­ tolicism en ! Havde Brandes h eller in tet lært a f det y n k e ­ lige Resultat, den Kunst gav, som han s Racefæ ller havd e frembragt i T y sk land en M ennesk eald er fo rind en? Nej. Th i B randes ser paa D igtn ingen , som det drejede sig om en Geschäft. H an erk læ ­ rer naivt: »T y sk land s opp o sition elle L itteratur b lev s t a r t e t m ellem 1820 og 4 8 .« 3 Skøn t ingen mere kender noget til denn e L itteratur, har vel Brandes m en t, at et lign end e F oretagend e m ed større Held kund e g enn em føres i en P rov in s som D anm ark m ed ham som Fører og det broderlige 1 Emigrantlitteraturen 1870 p. 15. 2 Reaktionen i Frankrig 1874. Slutning. 3 Bd. 6 p 37. Fremhævelsen af mig.