GeorgeBrandes_1913

49 teprinciper. I sin »Theism e« havd e M iil n ed ­ lagt sin O verbevisn ing om højere Magters E k s i­ stens. Renan endelig, den a ltid po etisk og reli­ giøst bevægede, ald rig v id en sk ab elige Aand, — A n tisem iten R enan krævede i 1870 ob liga to risk M ilitærtjeneste, Adelen s Genoprettelse, alle A u to ­ riteters N ødvend ighed , og v iste sig som en ab so ­ lu t F jend e a f F o lk esty ret. D et var a ltsaa ikk e sin e saakald te Lærere, hv is fine Navne sku ld e blænde P ub likum , m en sin N a ­ turs egne d espo tisk e In stink ter, Brandes fu lg te som Kritiker; dette viste sig ogsaa i h an s Op fattelse af Kunsten. Brandes tilstaar i 1901 naivt, at han gjorde L itteraturen i D anm ark efter 1870 »til en T jener a f den po lem isk e Frigjørelse fra Au tori­ teter« og »til en R evolte m od R elig ion en« .1 Han overhører gan ske Sandh eden i H erm an Bangs Ord, at det er L itteraturen, der skriver Æ stetiken og ikk e om vend t, og at K ritiken er Ge­ niernes T jener og Raadgiver, aldrig Lovgiver.2 Brandes derim od m ener, at en L itteratur a f Værdi skal skabes og ledes a f en Kritiker, skøn t K end ­ skab til Ku lturh istorien burde overbevise ham om , at det m odsatte a ltid er T ilfæ ldet. E n profetisk og digterisk Natur kan vækk e P roduk tionen til L ive i en O eh len sch låger; m en en v illet Kritik, der endda fordrer, at Kunsten 1 Bd. 15. (Artiklen »Dansk Litteratur efter 1870«). 2 Herman Bang: »Realisme« 1879, p. 75. K Simonsen : Georg Brandes. 4