GeorgeBrandes_1913

50

ska l tjene h in udvend ige ak tu elle V irkelighed , Brandes kalder L ivet,1 har ing en sind e stam pet blot e e n D igter frem , derim od v el nok tu sende Journalister. A lligevel fortsatte B randes m ed at dik tere N a ­ tion en Opgaver at digte over og pegede paa, hvad og hvad ikk e der egnede sig til kun stn erisk B e ­ hand ling. H an indbank ed e os Regler fo r D ig te­ kun st som en Lærer giver Stile til D rengene i en K lasse. N aturligvis gik de b lo t nog en lund e d u e­ lige F orfattere deres egne Veje og a f han s D isc ip ­ les Øvelse b lev aldrig D igterværker, skøn t eller fo rd i efter han s Recep t nu a lle kund e skrive. Som i han s Kritik ethvert litterært P roduk t forvand led es til et Angreb paa Sam fund et, træ t­ tedes han ikk e af at docere, at de kun stn erisk e F rem sk rid t var afhængige a f so cia le og po litisk e B evægelser og a f F orfa ttern es F o rh o ld til disse. E fter hver n y U d en land srejse vend te han til­ bage m ed ny Opskrifter til de artigt ventend e b land t sine Lærlinge, og i 1889 skrev han en større S tilopgave paa T avlen ; den hed: N ietzsch e. »Jeg har«, tilføjed e han , »villet h en v ise til ham , især ford i det fo rekomm er m ig, som om N ordens Sk øn ­ litteratur nu vel længe har tæret paa Tanker, der b lev frem satte og drøftede i forrige Aarti; — m an tum ler stadigt m ed de samm e Lærdomm e, v isse A rvelighedsteorier, lid t D a rv in ism e, lid t K v ind e­ em ancipation , lid t Lykk em o ra l, lid t F ritænk eri. 1 Bd. 4, p . 198.