GeorgeBrandes_1913

51

I Løbet af H a lvfjerd serne ind saa alle de nordiske D igtere, at det gik ikke længer m ed en D igtning paa Grundlag a f den augsburgske Konfession. — Hvorom alting er: Angreb paa de bestaaende F o r­ domm e og F o rsva ret for de bestaaende In stitu­ tioner truer fo r T id en m ed at synke ned i samme Korrekthed og H verdagsagtighed«.1 Ogsaa In troduk tion en af N ietzsche, som nyt »Grundlag« at digte paa, m islykk edes, m indre vel, fordi Brandes in tet begreb af det centrale i N ietz- sches F ilo so fi, end ford i en Kunstner kun kan in ­ spireres af sine egne Iagttagelser og Oplevelser, aldrig a f Doktriner, Bøger eller Reformer. Det Samm en surium af Polem ik , Politik, R eli­ gion shad, Referater og Interview s, som udgør langt det m este af B randes’ sam lede Skrifter og er udgivet som »p sykologisk Kritik«, rummer ikke mere F risind end det, vi træffer hos snevertsynede P ietister, saa kraftigt er det koloreret og klem t ned a f han s L ivssyn . Men de fø lgend e Kapitler vil desforuden vise, at B randes’ Kritik er ganske uden Redelighed, at T itlerne paa han s A fhandlinger er, som Program ­ met for han s Forelæ sninger: — de lover noget helt andet end det Indholdet giver. Og i den Grad er han s Overskrifter, lige som Værkerne selv, ofte Forvirring, M odsigelser og Forfalskninger, at det nærmest synes, som Brandes havde sat sig til L ivs­

4*

1 Essays. 1889, p. 242.