GeorgeBrandes_1913

54 der dikteredes af en Moral, ædruelig, ud en B egej­ string, uden Højhed og F an ta si, saa lig efrem smaa- borgerlig, at Kunstens Væ sen paa alle Punk ter maatte unddrage sig han s Forstaaelse. D en Frihed, B randes’ Teorier tilsteder K un ­ sten, er saa ringe, at knapt Jou rn a listik en kan rumm es i den. D en Opgave, han stiller Kunsten, er saa snæver m oralsk , at kun sociale, po litisk e og antik ristelige A gitationsnum re i ep isk , d ram a ­ tisk og lyrisk Form tilfred sstiller den. Og aldrig har Brandes ændret eller kunn et udvid e sin K un stop fattelse; han kan ikk e forlade sit N y ttesyn paa T ilvæ relsen . Brandes docerede, at Kunsten sku ld e behand le so cia le Spørgs- m aal og være irreligiøs, k o sm opo litisk , po lem isk , at den sku ld e indgaa A lliance m ed Jou rna listik en , m ed hvad der stod paa D agsord enen: det ak tu elle og særligt m ed det politisk e; den sku ld e angribe alle Autoriteter, arbejde i F rem skrid tets T jeneste. At en L itteratur in tet sætter under Debat, ikk e inspireres a f po litisk e, m oderne B egivenhed er er ham det samm e som , at den er i Færd m ed at uddø.1 »Der gaves«, siger Karl Gjellerup, »efter B ran ­ d es’ Mening ikk e m ere noget ren t litterært, alt fik po litisk B etydn ing« .2 Med altfor uhyggelig T yd eligh ed hedd er det endvidere ho s Præd ikan ten Brandes:

1 Emigrantlitteraturen 1872. Indledning. 2 Karl Gjellerup: Vandreaaret 1885, p. 446.