GeorgeBrandes_1913

55 »Der er nok , der lide, nok , der sidde i a lle Ar­ ter a f Fængsler: U v id enh ed en s, A fhængigh eden s, D um h ed en s og T ræ ldomm en s — dem m aa v i hav e ud og derom m aa saavel vort L iv som vor P o esi dreje sig. — D en n y T id s Barn v il ikk e spejde op til H im len efter sin Stjærne eller ud i H o rison ten efter den b laa B lom st. Der er in tet and et for, vi m aa alle b live Læger, D igteren m ed «.1 D igteren med! Os D an skere, hv is L itteratur, da Brandes optraadte, igenn em tre M ennesk eald re havd e v ist en b estand ig vok send e n a tiona l S elv ­ stænd ighed, en R eageren m od det attende Aar- hund red es skønh ed sforlad te R a tion a lism e — os opfordrer han til »for ikk e at b liv e en N a tion a f daarlige Lyrikere at stræbe h e n m od det V irk e­ lige, det b estem te Form aal, det N yttige, som den foregaaend e Slægt lod haan t o m !« 2 H vem er det, der taler? D et kan ikk e være en L itteraturkritiker, og ikk e h eller en kun stb eg ej- stret Æ stetiker, sid en han forgriber sig paa K un ­ sten s H elligdomm e? E r det En , der komm er fo r blot at advare os m od L omm etyv e eller lign end e? Vi m aa tro det. D et er im id lertid ingen Zaratustra, m en en Caliban, der fastslaar: »Det er ikk e paa Skønh ed alene, det komm er an i L ittera tu ren« ,8 og »Hvo v il ikk e være glad ved at kunn e gøre om 1 Den romantiske Skole i Tyskland 1873, p. 282. 2 Kritiker og Portræter 1870, p. 234. 3 Den rom. Skole i Tyskland 1873, p. 245.