GeorgeBrandes_1913

57 In tetsted s h eller har Byron røbet en Lyst til at sætte noget under Debat. Dog, Byron , om hvem Goethe træ ffende sagde, at han var et Barn, saa- snart han tænkte og handlede, tog, dreven af Æ ven tyrtrang og Lede ved E lskov, Del i Græker­ nes Frihed skrig. D enn e ø jeb likk elige Krigslyst ho s Byron op ­ fatter Brandes m eget alvorligt, idet han gør et stort po litisk og ku lturelt Numm er ud deraf. P aa Grund a f deres sociale Interesser kaldes endvidere baade George Sand og Mme de Staël Genier. Brandes, for hv em en Kunstner er genial efter han s større eller ringere D eltagelse i bræn­ dende Sam fund sspørgsm aal, er naturligvis des- aarsag v illig til at gøre alle lib eral-jød iske L itte­ rater til baade Genier og fri Aander. Men spørges der, om Brandes’ Kunstprinciper a n v e n d e s a f et en este Geni, passer paa et en este gen ialt Kunstværk, lyd er Svaret nej, og dette a f den Grund, at jo mere aktuelt det Stof er, som en D igter behand ler, desto ringere bliver Vær­ kets kun stn erisk e Værdi, den som alene er den b livende. H vorfra den store Kunst, den som alene kan ud v ik le os, lære os M ennesker at kende, den som alen e kan h enrive os, gøre os Jorden og dens Liv syn lig — hvorfra den til alle T ider har hentet og v il hen te sin e Impu lser, det fortæ ller os et­ hvert b etyd eligt Maleri, D igtning og Musikstykke,