GeorgeBrandes_1913

58 fordum som i vor Tid, — det fortæ ller os hele Kunstens H istorie. Selv om H e lla s’ og N ordens H eros- og Gude- verden ikke er V irkelighed vulgært op fattet, saa er den dette for en højere Betragtning: d en p s y ­ kologisk e og æ stetiske. Er ikke Eddaerne, Homer, det an tik e Dram a, Maria von W ebers og W agners Operaer en K un ­ stens V irkelighed? Er endda ikk e det m este a f In- diernes P o esi religiøs? Har ikk e B ib len været en uud tømm elig Skat fo r alle Malere og B illed skæ ­ rere og B illedhuggere i M iddelalder og R enæ s­ s a n c e ?— For Prærafaelitterne som fo r den dan ske Joak im Skovgaard? — For K om ponister fra P a læ ­ strina til Bach, Händel, Gounod og Saint Säens, fo r D igtere fra Dante og M ilton til Oscar W ilde? Er F ra Angelicos Eng le ikk e Kunst over det aldrig sete? Er Mysterier, D rømm e, M ystik, Sagn, L e­ gender og Sym boler ikk e den T ryllenøg le, der aabner fo r et Væ ld af Stof, som venter paa sin Kunstner? Hvad er V irkelighed i Shakesp eares Skæ rsomm ernatsdrøm , i Goethes F au st, i Long- fellow s D igtn inge, i F laub erts A n ton iu s’ F r istel­ ser, i Edgar P o es, Andrejevs og Selm a Lagerlöfs Noveller, M aeterlinck s D ram er o. s. v. o. s. v.? Hvad er h ele R om an tiken? Det er R om an tik en , at Brandes har de forsmæ deligste B etegn elser for, kalder »en F lod forgiftet i sine K ilder«,1 »en F lod doven og rolig, hvor den, der gaar paa Bredden, 1 Romantiken i Tyskland 1873, p. 17.