GeorgeBrandes_1913

60

og havd e forfattet en halv Snes Dramaer, derib landt »Brand« og sit m aa sk e allerm est poesirige: »Peer Gynt«. Brandes kalder kun »Kongsemnerne« »vel­ lykk et« , de øvrige »skuffer« ham . »Gildet paa Solhaug« erklæres fo r at være en ren, dertil daar- lig o g 'fa rv elø s E fterlign in g af H ertz’ »Svend D y ­ rings Hu s«. (H erim od nedlagd e Ibsen skarp P ro ­ test). B rand ’s K ristelighed fo rdømm es. »Ibsen«, hedder det, »har her ned sat sig som en Slags K ierkegaards Medarbejder« (herim od protesterede Ib sen atter kraftigt); »Peer Gynt« siges »hverken at være skøn t eller sand t«, »at b esud le M enn esk e­ naturen« og »røbe en forvrængende L iv sb etrag t­ n ing« ,1 vel ford i det er en D igtn ing om S k y ld ­ fø lelse og Frelse. Men i sine følgend e to Artikler om Ib sen — hele fem ten og tred ive Aar efter den fø rstsk revn e, — gør Brandes alle m u lig e Vridninger fo r at ak- ceptere D igteren — der im en s var b lev en v erd en s­ berøm t, — som et sacrosan ct Geni, og nu dømm er han and erledes b eundrende om de Værker, han k im sed e af, dengang Ib sen var m indre kend t.2 Nu hedder det om »Brand« til Ek s., »at dette S tykke hører til Ib sen s fortrin ligste«,3 og H enrik Ib sen gøres helt brandesian sk . Han opfattes som social P o l e m i k e r , en Natur kun »veltilpas som 1 Æstetiske Studier 1868, p. 241 og 285 og Bd. 3, p. 271. 2 Se Dansk Maanedsskrift 1867, p. 228—55. 3 >Die Zukunft«, 8. April 1899, p. 67.