GeorgeBrandes_1913

63 kun a f m ed S jæ legran skning; den overlever Moden. Ib sen gøres af Brandes til K o s m o p o l i t . Er det fo rd i Ib sen fik Verdensry, at Brandes fo r ­ v ek sler in terna tiona l B erømm else m ed h in in d i­ v iduelle, ko sm opo litisk e Kultur, som ingen sted s ek sisterer? Han erklærer: »Ibsen fø ler sig ikk e som Barn a f et F o lk « ; »han er løsrevet fra N a tu r­ samm enhængen«; han er »i Stedet for Patriot — Verdensborger«, »en udpræget evropæ isk Aand«.1 Ibsen er in tet af dette. Som han s P erson ligh ed er nord isk og norsk , er Aanden i han s Værker nord isk , han s P erson er norske, han s Id ea lism e norsk . Alt ho s Ib sen v ir­ ker germansk. Hvad siger han selv? Han fortæ ller, at han m ed sine første 8 Dramaer vilde — lig esom B jørn ­ son — skab e et norsk , na tiona lt Skuesp il. Den nationa le Sam lingstank e er endvidere G rundtan­ ken i »Kongsemnerne«, saavel som i D igtet til Norges Tu sindaarsfest, i D igtet »Stjerner i Lys- taage«, i »Talen i Stockholm « 1898 om »Norden som en Ku lturenhed«. Han skriver i et Brev: »Jeg begynd te m ed at fø le m ig som N ordm and, udv ik led e m ig saa til Skand inav og er nu havn et i det alm en t g erm an sk e«.2 Ibsen, der altid kæm ­ 1 Bd. 17, »Henrik Ibsen«. 2 BrevtilBrandes30—10—88,seogsaa Brevtil Hoffery 6—8—88. Brandes læser Ibsens Breve, som han læser hans Værker.