GeorgeBrandes_1913

64 pede fo r Skand inavism en s Ide, tilraab te endda i en Tale i 1865 Dan skerne: »Ryd ud ved h ele Ed ers Maade at leve, tænke og være paa — det Parti i Eders Land, som fø ler sig draget nedover m od Syd — som om det dér havd e sit Fæ d re­ land, sit S tamm eland«. Ib sen naaed e altsaa aldrig saa vid t som B ran ­ des, der fra gan ske un g a f hævede sig op over alle Racer — ud i egen Indbildning. O g a l l e I b s e n s M a n d s - o g K v i n d e ­ s k i k k e l s e r e r g e n n e m f ø r t n o r d i s k g e r m a n s k e . H vorledes sku ld e det være a n ­ derledes? De er jo ikk e Æ ventyrfigurer. Brandes har h eller ikk e B lik fo r dette. Han erklærer frem d eles, at Ib sen har en sted se stigende Tro paa Kvinden. Ja, m en slet ikk e, som Brandes, Æ gteskab shad eren , m en er det. Det er ikk e som »fri Aand« eller som em ancip eret eller som so cia l S temm erelsfrøk en , at Ib sen vu r­ derer Kvinden. Tværtim od. D et er ene som de ejegode Mødre, de offervillige Væsner, han lovp ri­ ser dem . Han siger dette direkte i en Tale i S tock ­ ho lm i K vindernes Foren ing, og alle han s S tykker forherliger Æ gteskabet og i Æ gteskabet ikk e det erotiske, m en det sjæ lelige Samm enhold m ellem Kønnene. Modsat den rom an ske og orien ta lsk e Opfattelse af Kvinden som det dekorative Køn, som d en æggende E lsk erind e, der er en F est for San ­ serne, v il Ib sen grunde F orho ld et m ellem Mand og