GeorgeBrandes_1913

66 E llid a og R ita opdager, at de kan være noget for H jemm et — og da Fru E lv sted i »Hedda Gabler« indser, hun kan være T essm an ny ttig m ed sin Hjæ lp — har de fu nd et deres Opgaver og fø ler sig lykk elig e. Mens Ib sen har Forkæ rlighed for M o d e r - typen: — Aase, Inger, F ru L inde, F ru A lving og Asta R en theim , der bebrejder sin Mand: Du har bedraget m ig for en Mors Glæder, — saa er E 1- s k e r i n d e typ en — den, de rom an tisk e K un st­ nere saa ofte gen ialt frem stiller og beundrer, og de brand esian sk e L itterater talen tløst efteraber — ham ab solu t im od , — et ægte germ ansk Træk. Ib ­ sen gør hend e som Furia i »Catilina«, Regine E n g ­ strand i »Gengangere«, F ru W ilson i »John Ga­ briel Borkmann« og som Iledd a Gabler: forløjet, nyd elsessyg , koket, m agtbegærlig, san selig og se l­ visk . Han s E lsk erind etyp er er Kvinder, der a lle kunn e tilstaa det samm e som Hedda: »Jeg duer ikk e til at være Moder«. De v il h eller ikk e dette. Børnene er dem i Vejen, F ød sler skæmm er jo d e­ res legem lige Fortrin, og Manden er dem kun et Legetøj; det m orer dem at trække ham fra Arbej­ det, at se ham ofre alt og alle for deres Luner. Ogsaa R eb ekka W est begynder som den bereg­ nende, ganske i det æ stetiske levend e D em im on d e - dam e, m en hu n forvand les i Aarenes Løb til en sjæ lsfornem , begærfri Natur, opdraget gennem Sam livet m ed Rosmer. F o r Brandes er denn e Ib sen s Op fattelse a f d e t