GeorgeBrandes_1913

68 ska l grundlægges paa K und skaben s og paa Kor­ sets Træ tilsamm en«. Gøres Ibsen af Brandes stundom til Kristen, saa gøres han dog endnu oftere til Forkæm p er for A teism en, skøn t det sku ld e sy.nes um u lig t for D igteren sam tid igt at ind tage begge S tandpunk ­ ter. Ib sen er im id lertid ingen af D elene; derim od er han b estem t Modstander af B rand es’ fri Tanke. Ib sen er Sk y ld fø lelsen s P syk o lo g lige fra »Peer Gynt« til »Naar vi Døde vaagner«. Han har den strengeste O verbevisning om , at F r i­ h eden s Vej er, hvad han kalder »N ødv end igh e­ dens Vej«. D et er d e n , der fører Julian , R e­ bekka, A llmers, Rosiner, Gregers W erle og John Gabriel Borkm ann gennem F o rb læ nd else eller F orhæ rd else til smæ rtelig E rk end else — ja, det er ad denne Vej, næ sten alle han s Sk ikk elser vandrer, hvad en ten de slu tter m ed at k n u ses u n ­ der den fo r sent ind traadte Fo rstaaelse a f deres U frihed, eller genn em denn e F o rstaaelse vinder frem til den »glade Skyld frihed«. D et er denne E rk end else, Ib sen døber »For­ vand lingen s Lov« og som er den M enneskeaan - dens Revoltering, han haaber paa. Naar i »Ep i­ logen« P ro fessor Rudbeck indser, at han har fo r ­ søm t E lsk ov en for L ivet i Kunsten, tilstaar han dog sam tidigt, at han in tet Valg havde; han var Kunstner og m aatte derfor nødv end igv is fø lge sit Kald.