GeorgeBrandes_1913

71

frem k om tre og den tredje sek sten Aar efter V a sen iu s’ A fhandling. H v ilk en U forstaaethed a f Ib sen røber alene Y tringer af Brandes som d isse to h in and en m od ­ sigende. D et hedder: »Alt som Ib sen er ble ven m ere nu tidig, er han b leven en sted se større Kunstner«.1 Og om denn e sted se større V irkelig­ heds Kunstner ud taler Brandes endvidere: »I de senere Aar er det hændet Ibsen, at han fra V irke­ ligh ed ssk ildrer er b lev en Sym bo list« .2 Ibsen har, efter B rand es’ Mening, heller ikk e bragt ny Ideer, skøn t allerty deligst »Rosmerholm« aabenbarer ny e Tanker og er en Forløb er for N ietzsch es T e o ­ rier om Adelsm ennesker. Ib sen er for Brandes kun ny ved »sin P erson ligh ed s Støbning«, ved »sin Udtryk sm aad e «, »B ehand lingsm aade «.3 Det er da tillad t at betvivle, om Brandes — siden end ikk e Aarene har givet ham bedre For- staaelse a f Ibsen, vilde have betragtet denne som et Geni, hvis han ikk e var b leven verdensberøm t. Intetsteds virker dog Lovp risn ingen af Ibsen saa hu l som i det paa T y sk i 1906 udgivne E ssay »Henrik Ibsen«, der ud elukkende er en Sam ling Sladder, Anekdoter og Jævnførelse a f D igterens Ry m ed andre Aanders. Naivt bekender Brandes: »Om Ibsen s Værker kan m an allevegne finde Op­ lysn inger«. Sikkert! Kun ikk e ho s Brandes, u d ­ 1 Artiklen af 1882, p. 309. 2 Bd. 17, p. 252. 3 Bd. 17 1906, p. 2 6 3 — 64.