GeorgeBrandes_1913

72

over d isse Værkers ydre H istorie. B ogen s Clou er til Slut den p ikan te O ffen tliggørelse a f in tim e Breve fra den gam le D igter til en attenaarig Ø st­ rigerinde. Men ikk e Ib sen alene, hvert en este Geni, Brandes anlægger sin »psykologiske« Kritik paa, m ish and les og gøres uk endeligt. Fo røvrig t er der kun eet Geni, han tilsyn elad end e har fo rdyb et sig i — efter Arbejdets Størrelse at dømm e, — n em lig Shakespeare. Desværre er b lo t eet en este Kapitel i h an s tre B ind s Værk om Shakespeare tilstrækk elig t til at overbevise enhver om B randes’ totale Mangel paa p syk o log isk Sans, saa at han s Kritik derm ed ø je­ b likk elig faar sit Grundskud og b liver værdiløs. A f Shakespeares 154 E lskov s-Son etter er de 126 rettede til en ung Mand. Mange b etyd elige Shakesp eareforskere — sid st Sidney Lee — o p ­ fatter d isse Sonetter som up erson lige, k on v en tio ­ nelle, digtede til et fingeret M enneske, eftersom Son etsam linger netop dengang var hø jt paa Mode og langtfra alle bygged e over Oplevelser. De b etyd eligste P syk o log er finder im id lertid, at Shakespeare i sin e Sonetter har givet os, hvad D igterne v. P la ten og W ord sw o rth kaldte: N øglen til sit Hjærte. Georg Brandes deler denn e Op­ fattelse, lad er dog rigtignok, som det næ rm est er ham alene, der har gjort denne Iagttagelse. Han udtaler om Sonetterne: »Her og alene her ser vi Shakesp eare selv og ikk e blot han s digtede Sk ik