GeorgeBrandes_1913

74 m ode, deres Skaber var hom o sexu el. Ja, vi kan , — selv om vi besidder bornerte Syn sm aad er, — ikk e faa andet F ø lelsesliv ud a f dem ; th i de taler det klareste, m est direk te Sprog. Son etterne har ikk e blot Ord for afgud erisk V enn edyrk else, m en for en fortærende, næ rm est u sa lig L id enskab ; det er det ældre Genis saavel san selig e som sjæ lelige B e ­ tagenh ed a f en fo rn em , skøn Yngling, der er kold, ub estand ig, m en ind lader sig i et F o rho ld til D igteren. D ette F o rho ld gør dem bægge til Genstand for F o lk s ilde Om tale — th i H om o- sexua litet var i R enæ ssancen s Dage lig esaa lid l som i A ntik ens nog en sind e æret, h ø jest taalt. — D en unge Mand fortryder sin H eng ivelse og erobres a f en Kvindes F o relsk else i ham . Sh ak e­ speare lider herved den forfæ rd eligste Sk in syge, m en han er afmægtig og ind ser saav el det y dm y ­ gende ved sin syge, u igengæ ldte Attraa, som at dens Genstand er en uværdig P erson . A lligevel blu sser han s L id en skab stadigt op, og Shakesp eares en e ­ ste T ilfred sstillelse er, at h a n bevarer sin T ro ­ skab overfor V ennen , og at denn e fo reviges gen ­ nem Sonetterne. Ynglingen s Skønh ed gør A ttraaen ved at se ham til en L idelse. Ideligt nævner Shakesp eare det vo ld somm e Ind tryk, som han s Øjne m odtager. Det hedder: »Mit Øje hungrer mod dit B lik1« og D igteren hærdes for den Tid: 1 Adolf Hansens Oversættelse er benyttet.