GeorgeBrandes_1913
82
mark«, der giver et op ly send e og v irk elig in teres san t R eferat a f de no rd isk e F o rfa tteres Ind tryk a f Goethe. T illøb til en Kritik finder vi m est a f i »Em i grantlitteraturen« og »Det unge T y sk land « , et T il løb , der dog er tilstrækk elig til at vise, hvo rled es en stor, straalende Verden afspejler sig i e n P yg- mæerhjæ rne og derved bliver til Karikatur. »W erthers Leiden« er det en este a f G oethes Værker, Brandes indgaaende b eskæ ftiger sig med; ahn benytter den som en Propaganda fo r sit re volu tionæ re F rihed sprogram , anbringer den m el lem R ou sseau s »Heloise« og Chateaubriand s »Réné«, som ogsaa begge gøres til U d tryk fo r Tank en s Frigørelse. R ou sseau s H elt er im id le r tid baade religiøs og patriotisk , og havn er i et Æ gteskab, der gan ske bøjer sig for Loven e, Réné endvidere er en fu ldb lod s R om an tiker, kri sten og m elank o lsk . E n d elig W erth er, om ham hedder det ho s Brandes: »Grundkilden til h an s U lykk e er M isforholdet m ellem H jærtets U end e lighed og Sam fund ets Skranker«, og »Uroen i han s Sjæl er den Uro, som bebuder og ledsager en ny T id salders F ød sel« . Netop! D et er im id ler tid ikk e R evo lu tion en , denn e Uro ind leder, m en Rom an tiken . Sam fund som væ ltn ing er er d e t , som ligger W erther allerfjærnest. Hvis b lo t Lotte havde elsk et W erther, vilde alting været i den skønn este Orden. D en kon servative Goethe har ikk e i W er ther ned lagt noget Angreb paa Autoriteter e lle r
Made with FlippingBook