GeorgeBrandes_1913

85 Ein weiszer Glanz ruht über Land und Meer, Und duftend schwebt der Äther ohne Wolken.

V idere i sin Samm en lign ing m ellem Goethe og H ein e siger Brandes, at Goethes Sk ildring a f B e­ greber sker i B illeder, H eines derim od i Ord ud en A n skueligh ed .1 Det m odsatte er netop T il­ fæ ldet. H ein e taler altid i tydelige B illeder, naar han b ehand ler Sym boler, til Ek s. i D igtene om L ykk en og U lyk k en (»Das Glück ist eine leich te D irne«) og om Længslen (»E in F ich tenbaum steh t ein sam « ). Goethe giver derim od aldrig B e­ grebet san selig Form , til Ek s. D igtene om Freden: »Der du von dem H imm el bist« og »Über allen G ipfeln ist Ruh«, D igtene »Sorge«, Erinnerung« og om Længslen (»Jägers Abendlied«). »Goethe«, hedder det frem d eles ho s Brandes, »har ikk e Udtryk for det angrebne i F ø lelsesliv et, og han s Stil er fo r usamm enhængende til at gribe det m oderne«.2 Igen skal H eine her paakald es som den større D igter, skøn t Goethe netop ved at undgaa B illeder ikke indsnævrer sine F o restil­ linger i en bestem t Ramm e, m en lader den ene Tanke fø lge den anden. Og hvis Brandes m ed m oderne F ø lelse sliv m ener N ervøsitet, S en sib ili­ tet og sjæ lelig Smærte, saa giver til Ek s. »Die n a ­ tü rlich e Toch ter«, D igtene til Fru von Stein og a llerm est »Faust« og »Tasso« Udtryk herfor.

1 Bd. 6, p. 459. 2 Bd. 6, p. 483.