GeorgeBrandes_1913

87 derjahre«, der ligefrem er en kristelig Opdragel­ sesbog, og til O ld ingens ophøjede, religiøse D igte (»Proæm ion«, »E ins und A lles«, »V erm ächtnis«), lærer vi at kend e den dybeste, religiøse Aand bland t alle m oderne D igtere. Dette er den Goethe, om hvem Brandes u d ­ taler, at han gaar ud enom det religiøse i sine Romaner, og om hv em han m ed sin sædvanlige Im pertin en s erklærer: »Os er Goethe især saa dyrebar, ford i vi ikk e anerkender Magter u d en ­ fo r eller over Naturen, og ford i Goethe er den store, den sande, Kampen afgørende Ind sigelse m od al Overnaturlighed«.1 Det nytted e lid et Goethe, at han skrev: »Ich en thalte m ich aller T h eiln ahm e an Juden und Jud engeno ssen« .2 De liberale Jøder sku ld e vel vide at finde ham og efter han s D ød gøre ham til deres Bytte, saa at han til Ek s. a f Brandes kund e introduceres for de D an ske som en fri Aand. I V irkeligheden hader Brandes Goethe, som han hader det religiøse. Bag alle B randes’ i det alm indelige ho ld te Lovprisn inger over Goethe som Verdensaand og H edn ing v il vi finde, at hvor han ikk e kan paa lyve Goethe sine liberal jød isk e An­ skuelser, søger han at gøre Goethe fordægtig og at rive Glorien af ham . Brandes ikk e blot stiller H eine over Goethe, 1 Bd. I (Goethe og Danmark), p. 306. 2 Til Willemer 17—7—1817.