GeorgeBrandes_1913

89

ford i dette ofte som Forfatter, løn n e t P ro fesso r o. s. v. ernærer sig ved at ud ny tte og popu la ri­ sere Geniets Skrifter, m od sa t Geniet, der lever f o r sine Værker. Især har Brandes lev et a f at forringe Genierne, i hv is Kølvand han har bredt sig og gjort sig berøm t, og dog kan h an stundom — især overfor sam tid ige Genier, der ikk e frem - byder en en este Svaghed, han kan ud ny tte — ikk e tilbageholde sit Had. Han skildrer d isse Genier paa en saa kortfattet og in tetsig end e Maade, at han s Skriverier end ikk e kan kaldes Causerier. Han har saaled es en ten oversprunget enhver Om ­ tale af de fleste betydelige Aander i det nittend e Aarhundrede (Kant, Schopenhau er, Grillparzer, W agner [som dram atisk D igter], W ein inger, W h itm ann , Carlyle, R u sk in , Edgar Poe, Kipling, W ilde, Bernh. Shaw , Grundtvig) eller om ta lt dem officielt høfligt i et Par Siders Referat af deres Bøger (Maupassant, Strindberg, Frøding, Selm a Lagerlof, Joh. V. Jensen , H am sun , Bang, Jakob Knudsen, Beaudelaire, Verlaine o. s. v.). E n e over Anatole France har han skrevet en længere Anm eldelse. Som Ek sem p ler paa B randes’ m en ing slø se, blot frække Bedømm elser af store ud en land sk e D igtere skal kun anføres han s »Kritik« af Maeter- linck og Dostojewski. Ingen a f disse hører til de D igtere, som ganske lamm er Brandes ved deres »Særhed«; saaled es