GeorgeBrandes_1913

92

V estevropa, anerkendes vel som b etyd elig D igter m en betegnes allig evel som »ikke Kunstner«. Hvorfor? Sikkert ford i D o sto jew sk i er Kristen; vedkender sig en dyb Synd sb evid sth ed og skriver om sig selv: »Jeg er en slet Karakter, dog ikk e altid«. D enne S elv erk end else er det m aa sk e, som giver Brandes An ledn ing til at kalde h an s Ansigt »et Fo rb ryd eraa syn« , han s Væ sen » lid en sk ab e­ ligt«, »m isund eligt«, »ærgerrigt«, »med L id enh ed i Sjælen« og »Anfald af Lavh ed«. D o sto jew sk is U selv iskh ed fork lares som ud sp rungen a f »Paria­ m oral«. Han s F ø lelsesliv kaldes for »typisk kri­ steligt«, og i F o rb ind else h erm ed sæ ttes han s E p ilep si og B esk y ldn ing for una tu rlig t San seliv og pervers Nervøsitet. »Alle D o sto jew sk is P er ­ soner«, hedder det m ed Forargelse, »er F o rb r y ­ dere eller Syge og Syndere, der betragter A ttraaen efter L ivet som væ rende af det ond e lig esom dets F orfatter«. Kort sagt: D o sto jew sk i er efter B ran ­ d es’ Opfattelse, som han skriver til N ietzsche: »ein ab sch eu lich er Kerl; ganz k ristlich in sein em Ge­ fü h lsleb en und zugleich ganz sadique. All seine Moral ist, w a s Sie Sk lavenm ora l getau ft h a ­ ben«.1 Fra hv em ha r Brandes sin e Op lysn inger? Ikk e fra D o sto jew sk is B iografier, ikk e fra han s Værker, m en fra sit eget desperate K ristenhad. At D o sto jew sk i er ægte typ isk R u sser, gør han s Væ sen sygt i Brandes’ Ø jne, bortset fra, at 1 Nietzsches gesammelte Briefe III, Bd. 1, p. 319.