GeorgeBrandes_1913

93 D o sto jew sk i a ltsaa var Ep ilep tiker. R u ssisk er han s Yderliggaaenhed i Affekter, han s dyb e Yd- m ygh ed sfø lelse, der v ek sler m ed B ev id sth ed en om han s kun stn erisk e Værd, han s Syn skh ed , han s Sp illelid en skab , han s grænseløse Kærlighed til sit Land og til de Fattige og U lykk elig e. Og hv is han ofte har skildret F orbryd ere, saa er det vel, ford i det var saadanne, han til Bund s lærte at kend e i sin Fængselstid , ikk e ford i han selv sku ld e være dette. A ltid er det Russere, h an sk il­ drer: den ru ssisk e Sjæl i dens B land ing a f V ild ­ skab og høj B egavelse, i dens Dragen m od det m y stisk e, i dens Mistro til alm en F ornu ft. Og han s P syk o log i vinder i D ybd e derved, at han kun analyserer M enneskene i deres A ffekter, — th i i disse røber de først ret, hvad der er i dem ; at han skildrer dem m ed den ubarm hjæ rtige D ri­ stighed og Objektivitet, som er den største Knust- ners Særkende. Vi lærer Russern e at kende, baade de, der nyder deres raffinerede Grusomhed, og de, der attraar at gaa til Grunde, baade de, der svæ lger i S elvopofrelsen s Glæder, og de, der id e­ ligt reflekterer og borer i deres Sam vittighed , til de forbløder. D o stojew sk is P ersoner hu lke, lide, drikke, m ishand les, er viljeløse, en fold ige, em i­ n en t begavede, perverse og u skyld ige. — Brandes har sikkert aldrig kendt M enneskene saadan. Ved sit R eligion shad fø lte Brandes sig derim od draget til Nietzsche, m en dette var ogsaa det eneste, Brandes forstod at vurdere ho s ham . Mens N ietz-