GeorgeBrandes_1913

94

sehe sam tid igt ogsaa i T a in e besad en ald rig set litterær Ven, var Brandes den fø rste, der ved sin e Forelæ sn inger over N ietzsch e o ffen tlig t h e n ­ led te Opmæ rk som heden paa den store D igter­ filosof. L idet aned e B randes, det var et Geni, han talte om . Naar h an tog sig af N ietzsch e, siger han selv, skete dette »for at m arkere den n y T e n ­ dens, som jeg selv har søgt at ud v ik le i nord isk Aand sliv«.1 N ietzsch e var ham en n y Straam and. D en om talte T end en s — D y rk elsen a f det store M enneske — kund e Brandes ellers hav e fu nd et i de a f ham foragtede Rom an tikeres G eniforgudelse. Saaledes som N ietzsch e im id lertid ud v ik led e Be- Begrebet Overm enneske, m aatte dette ganske skræmm e Georg Brandes. D enn e har da ogsaa tilstaaet, at N ietzsch es Skrifter ikk e har befrugtet ham .2 Og mere betaget var han h eller ikk e, d en ­ gang han i 1886 noterede i sin Dagbog, at »N ietz­ sche, en b etyd elig Mand, har send t en ikk e umæ r­ kelig Bog (vistnok »M ensch liches A llzum en sch ­ lich es« .3 H vorled es sku ld e det ogsaa være m u lig t fo r Brandes at forstaa og at anerkende det gen iale i N ietzsche! Ikk e b lo t var N ietzsch e oprindelig D iscip el af Schop enhau er og W agner — Genier, Brandes aldrig har b eskæ ftiget sig m ed , — m en 1 Essays 1889 (Nietzsche).

2 Levned II, p. 230. 3 Levned III, p. 176.