GeorgeBrandes_1913

95 som selvstænd ig Aand er N ietzsch e en R om an ­ tiker, en Mystiker, germ ansk i alle sin e Idealer og i høj Grad livsbekræ ftende. N ietzsch es H ym n e til E v igh ed en har Brandes kaldt »tom M ystik«, og lig esaa gaad efu ld m aa Læren om alle T ings Ig enkom st være ham . Men at det hoved sagelige i N ietzsch es F ilosofi: Over­ m ennesket, saa tyd elig t er tegnet som en P reu s­ ser, m aa have irriteret den racefri Aand Brandes. Maaske har Brandes end ikk e erk end t saam eget, at N ietzsch es m ilitære D iscip linaand er H aderen a f den store R evolu tion saand . N ietzsch es P a trio t­ ism e ytrede sig ikk e blot i han s Glæde ved at være Soldat og senere friv illig Sygep lejer under Krigen 1870— 71 og i han s B itterhed m od dette Fædreland, der ald eles m isk end te ham , eller i han s senere Valg af Venner, der næ sten a lle var preu ssisk e Friherrer (von Gersdorff, von Stein^ von Seyd litz), m en i han s Sk ild ring a f det højere M enneske, som er en Skizzering a f det germ anske H elteideal: den b lond e, naive, sorgløse, tapre Kri­ ger — N iebelungen s Sigfried som In telligen s og m ed en Moral, der in stink tiv t er den gam le a risk e Herremoral, den Ind iens, H ella s’ og Islands Ari­ stokrater havd e grundlagt. Der findes dog e n K lasse Forfattere, som Brandes u forbehold en t lovp riser og udmæ rket forstaar, især da disse Skribenter som Kunstnere ikk e er de største, o ftest kun Journalister og;