OmkringKøbenhavnsBørs

D a jeg næste Morgen tra ad te ind paa m it Kontor, ringede de t paa min Telefon, og en ukend t Stemme spurg te : „E r de t rigtig t, a t Heide ha r skud t sig?“ — Spørgsmaalet virkede b ru ta lt som en Næsestyver, men In d try k k e t stilledes ganske i Skygge af, hvad jeg en Times T id senere oplevede, da jeg lod mig melde hos P riva tbankens D irektion. Heide ilede mig paa sin sæd­ vanlige, lid t pudsige M aade i Møde tværs gennem det store Kontor, men i samme Nu ka ld te Telefonen ham tilbage, og jeg hørte ham svare paa en Forespørgsel: „Heide — jo, de t er migi Tak, jeg ha r de t i bedste Vel- gaaende!“ Døren til Sideværelset, hvor Geheimeetatsraad Jul. Larsen havde sit Kontor, stod aaben. Ogsaa hans Telefon kimede, og jeg blev nu Vidne til, hvorledes de to P r iv a t­ bankd irek tø rer hver gennem sin Telefon ustandselig m aa tte dementere Forespørgslerne om, hvo rv id t de t var rigtigt, a t Heide havde skud t sig eller hængt sig eller tage t sig a f Dage ved Gift. D e t var jo en lid t besynderlig, m akabe rt farve t S ituation , og nogen nærmere Oriente­ ring blev der under disse Omstændigheder ikke Lej­ lighed til, men for saa eftertrykkelig som muligt a t dementere Ryg terne om Heides Selvmord, blev han m id t i Børstiden i T rium f fø rt igennem Børssalen ind i Kursnoterings-Værelset, hvor Geheimeetatsraad Jul. Larsen med en Haandbevægelse præsenterede ham for Forsamlingen. Gensynsglæden gav sig U d tryk i stærke Bravo- og Leveraab. ❖ Ogsaa Handelsbankens Førstedirektør, Geheime­ e ta ts ra ad P. N. Damm hørte til Børsens daglige Gæster. H an va r Pessimisten b land t Storbankernes D irektører — i alle Tilfælde yndede han a t forskanse sig bag e t vist 9